Min firbenede ven har spist min håndvarmer…

My four-legged friend has eaten my hand warmer…


Jep det kan ske! Uanset hvor usandsynligt det lyder, så ses det at der kommer f.eks. hunde ind der troede at disse engangs håndvarmere, man har med på tur, er legetøj. Håndvarmere er gode til at holde dine hænder og fødder varme når vinteren rigtig bider, men de kan være giftige for de kæledyr, der spiser dem.

Jern

Jern er afgørende for vækst og udvikling af kroppen, men i store mængder kan det være meget giftigt. Det er her problemet kommer ind, for mange af disse små håndvarmer pakker indeholder jern og desværre i en stor nok mængde til at det bliver giftigt for vores dyr hvis de spiser dem.

Forgiftning

Niveauet af toksicitet fra jern afhænger af, hvor meget der allerede er i dit dyrets blod på det tidspunkt de spiser pakken, og hvor meget der indtages. F.eks. hvis en hund får indtaget mere end 20 mg/kg jern, kan det forårsage indre blødninger, da det er meget ætsende på slimhinden i tarmene og maven. Jern er dødeligt men det er næsten usandsynligt at et dyr dør af at spise én håndvarmer, da der skal store mængder jern til for at det sker.

Symptomer

Symptomerne kan variere afhængigt af, hvor meget metal der er i de forskellige håndvarmere, mængden der blev spist og hvor meget jernindhold der allerede var i dyrets blod. Hvis din ven har indtaget en til flere håndvarmere, kan den udvise følgende symptomer:

  • Smerter i maven
  • Diarré, der kan indeholde blod
  • Opkastning
  • Arytmi (uregelmæssig hjerterytme)
  • Hurtig puls
  • Pustende/halsene
  • Shock
  • Sløvhed eller utilpashed
  • Rystelser

Hvad skal du gøre

Hvis du har mistanke om, at din hund har spist håndvarmerne, skal du straks ringe til din dyrlæge for at få vejledning.

Hvis du ved at dit dyr har spist en håndvarme så er det vigtigt at tage til dyrlægen, så de kan bestemme, hvor meget jern der er i blodet. Jo hurtigere du kommer til dyrlægen desto mindre skal der behandles

Hvad gør dyrlægen

Dyrlægen vil udføre specifikke tests, som inkluderer blodprøver for at teste serumjernniveauerne, og han skal muligvis udføre flere tests for at kontrollere de samlede jernbindingsniveauer. dyrlægen kan også udføre en biokemisk profil for at kontrollere funktionen af specifikke organer, såsom leveren, og han kan også udføre urinanalyse. Der kan blive tale om at der skal tages et røntgenbillede af maveområdet for at identificere eventuelle metalgenstande i din hunds mave hvis håndvarmen har indeholdt metalgenstande.

Behandling

Hvis dit dyr lige har spist håndvarmeren (inden for 30 min.) vil dyrlægen højstsandsynligt prøve at fremkalde opkastning. Hvis der er blevet indtaget en større mængde kan dyrlægen finde på at udføre en maveskylning under sedation med brug af en endotracheal sonde. Ud over det, kan aktivt kul også gives for at hjælpe med at absorbere jernet.


Hvis der er tydelige tegn på forgiftning vil dit dyr blive indlagt og der vil blive anvendt væsketerapi i form af IV. Dette skyldes at det er vigtigt at genoprette eventuelle tabte væsker, syre-base balancer og elektrolytter. Væskerne hjælper med at forhindre hæmoragisk shock, som kan opstå, når store mængder væske går tabt. Derudover er det med til at øge udskylningen af jernen. Via IV kan der også gives stoffer, der bruges til at beskytte mave-tarmkanalen.


Ved alvorlige forgiftninger kan dyrlægen give modgiften (antidoten) deferoxamin. Det binder jern og kan øge udskillelsen i urinen.

Sidst men ikke mindst

Selvom jeg tidligere skrev at der var en dødelighed ved jernforgiftning, så husk på, at der skal indtages store mængder, for at dette sker. De fleste dyr kommer over en jernforgiftning uden problemer efter behandling.


Når det så er sagt så er det stadig meget vigtigt at holde dine dyr væk fra genstande, der indeholder jern. Jernforgiftning kan f.eks. også ske ved indtag af:

  • Gødning
  • Kosttilskud
  • Multivitaminer
  • Iltabsorberende midler, der bruges i f.eks. fødevarer (de små fugtabsorberende pakker)
  • Prænatale vitaminer
  • Pesticider

                                                           -MyPetPassion




Skriv en kommentar

Bemærk venligst, at kommentarer skal godkendes, før de offentliggøres

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.


Du vil måske også synes om disse produkter